At se det spire frem, at vokse, magien ved at plante
Det har altid været en del af mit liv. Jeg havde min egen lille urtehave. Egentlig skal der jo ikke så meget til Karsefrø på vat, eller en gulerodsende i et glas vand. Selv ærter på et stykke køkkenrulle, laver lækre ærtespirer, lige til at putte på en forårs mad.
Sammen om tomater
Tomat-frøbrev via facebook gruppe
Sender et brev med alverdens typer, et fællesskab, uden at man mødes, med jord under fingrene. Binder os sammen
Det kræver ikke meget plads
Nogle steder har jeg haft et par kapilærkasser stående. Andre gange har det været højbede, men det kan også klares bare med akvapondriks. En holder og gro lys. Det skal virkelig ikke meget til, for at få afgrøder frem af næsten ingenting.
Madlavning generelt
Jeg har oplevet fællesskab i forbindelse med have / plante. man deler frø, men i den anden ende af processen deler man også afgrøderne. Det kan være svært at holde sig fra at smovse i de ny-høstede grøntsager og frugt. Men planterne har jo været længe undervejs. De fleste frugter og grøntsager har alligevel krævet en del arbejde.
Det er vigtigt ikke at så for tidligt, for så får planterne ikke nok lys, og bliver lange og ranglede. De må ikke få direkte lys, for så kan de risikere at blive brændt af. De skal ikke have det for varmt, for så får de ikke udviklet deres rodnet godt nok. Nogle gange er det bedst at de står lidt køligt, så rødderne får tid til at vokse sig stort. For så står planten bedre fast, holder balancen bedre. De kan også komme for sent igang. for koldt, for varmt. Mange planter tåler ikke at stå i træk. Nogle kan overvintre fra år til år. Nogle kan ikke give afgrøde første år. Nogle kan give afgrøde både forår og efterår, hvis man planlægger det godt.
